Forældreperspektiv: Sådan fungerer klasse- og skolearrangementer bedst

Hvordan har du det med legegrupper?

»Mit barn går i 3. klasse nu, og her fungerer legegrupperne stadig. Jeg oplever dem som et værn mod for eksempel mobning. Hvis man lige har leget sammen, er det sværere at mobbe bagefter. Derfor synes jeg, de har en værdi.«

Hvad synes du om klassearrangementer – med og uden børn?

»Jeg synes, de arrangementer, der kun involverer forældre, har en værdi, som forskere måske overser: Der er relativt mange tilflyttere blandt forældrene i Dragør, og forældrearrangementerne giver en mulighed for at skabe tilknytning og venskaber for de voksne. Den formelle ramme gør det nemmere, end hvis jeg på egen hånd skulle invitere andre forældre hjem for at styrke relationen. Vi har for eksempel et mødre-arrangement, som jeg sætter stor pris på, fordi vi her får mulighed for at tale om nogle ting, som vi ikke ville kunne tale om, hvis børnene var til stede. Som børnenes udvikling, pubertet, følelser osv. På den måde fungerer det, som en mødregruppe gør, når børnene er helt små.«

Hvad er fordele og ulemper ved events og arrangementer på skolen?

»Her synes jeg, det begynder at tage overhånd. Det er dejligt og hyggeligt at besøge skolen til fernisering af børnenes projekter. Men skolerne bør være opmærksomme på det pres, de lægger på forældrene. Selvom nogle arrangementer er på frivillig basis, vil man selvfølgelig det bedste for sine børn. Og i nogle tilfælde har børnene også et stort ønske om, at man dukker op. 

I løbet af dette efterår er jeg (i dagtimerne) blevet inviteret til Naturvidenskabsfestival, sæbekasseløb, at løbe med på motionsdagen, fernisering på projekt om fremtidsbyen, skole-hjem-samtale og at servere æbleskiver for skolens børn til juleklip. Samtidig har der i løbet af efteråret også været lukkedag og fest i min anden datters børnehave, som også kræver, at man holder fri fra arbejde.«

»Alt sammen selvfølgelig med de bedste intentioner for både børn og voksne, og jeg sætter også pris på at blive inviteret ind i børnenes hverdag udenfor hjemmet. Men i takt med, at vores skoler skal spare, bliver flere arrangementer, der tidligere var lærer-bårne, nu afhængige af forældrenes hjælp. På Nordstrandskolen gælder det allerede for juleklip-dagen og fremover også for skoleballet.«

Hvordan fungerer fejring af børnefødselsdage bedst, hvis man spørger dig?

»Det fungerer rigtig godt at tænke fællesskabsorienteret her. Det kan godt være, at dit barn drømmer om en fødselsdag helt for sig selv, men når der er 25–28 børn i klasserne, kan det i yderste potens betyde, at der er op til 28 børnefødselsdage på et år. Det vil sige i gennemsnit hver anden uge (og det er trods alt de færreste, der ønsker det). Derfor synes jeg, fællesfødselsdage fungerer bedst.

Min erfaring er, at det giver mening at lave faste grupper, så for eksempel alle, der har fødselsdag i august–september holder fødselsdag sammen – hvert år. På den måde undgår man, at nogen står uden for fællesskabet.

Jeg synes også, man bør tænke fællesskabsorienteret i forhold til planlægningen af fødselsdagen. Eksempelvis giver det god mening at overveje, om sommerfødselsdagene virkelig skal holdes i Jumpyard eller Dinos Legeland og så videre. Behovet for at kunne være indendørs er større for de børn, der har og holder fødselsdag om vinteren. Samtidig er det også lidt meget at være i Dinos Legeland syv gange om året til fødselsdag. Med andre ord kan forældrene med fordel planlægge fødselsdage ud fra en helhedsbetragtning – for at det bliver bedst muligt for børnene i det store billede.«

Dragør Nyt vil gerne bringe flere forældreperspektiver, så hvis du har lyst til at svare på de samme spørgsmål, Sanne Rossen har gjort, så skriv endelig til redaktion@dragoer-nyt.dk.