Rygtet vil vide, at der er mange steder at opleve gys og gru, når det i morgen er Halloween. Fra gaderne i Søvang til Rytterager og Sophus Falcks Allé i Dragør. Også Dragør Biograf åbner dørene for monstre, vilde skrig og alt muligt uhyggeligt.
Du kan støde ind i både genfærd og skræmmende klovne, kravle ind i heksehuler, gale mænds laboratorier og hjemsøgte huse. Alt tyder dermed på, at både børn og barnlige sjæle får en spændende aften.
Send meget gerne fotos af alt det grusomme Halloween-halløj, du oplever og ser til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk