Hvad med en lille eldreven minibus, der kører i rutefart mellem lufthavnen, Dragør og Kongelunden? Kan vi være centrum for meget mere lokal produktion og selvforsyning og skabe en model, andre kommuner kan kopiere? Hvad med mere grønt for øjnene og noget rart at sidde på, så flere bliver længere på havnen?
Idéerne bliver sendt op mod loftet fulgt af store armbevægelser og gnister i øjnene. Dragør Nyt har sat Lene Espersen, Neel Seerup og Jens Christian Petersen stævne i Framehouse. De tre er lokale erhvervsdrivende og centrale kræfter i kommunens nye erhvervsnetværk – Lene Espersen som formand for Samarbejdsforum for erhvervslivet og kommunen, Neel Seerup som tovholder på netværket for lokale fødevarer og gastronomi, og Jens Christian Petersen i spidsen for Værftets Venner.
Selv om det er tre år siden, de tre første gang satte sig ned netop her og begyndte at tale om, hvordan en erhvervsstrategi for Dragør kunne se ud, er de stadig fyldt med energi og idéer. De vil noget med Dragør.
Meget er heldigvis også sket siden. For det første er erhvervsstrategien faktisk blevet til noget. Som en politisk vedtaget strategi med visioner og planer for fire indsatsområder: Iværksætteri og uddannelse. Fødevarer, gastronomi og klima. Turisme og livskvalitet. Liv på havnen.
Men et er ordene på et stykke papir. Noget andet er de konkrete initiativer, der allerede er sat i værk. En styrket høstfest. Aktiviteter i det gamle værft. Et større samarbejde med Wonderful Copenhagen, der også skyder flere penge efter Dragør. Nye samarbejder mellem lokale fødevareproducenter og restauranter. For bare at nævne nogle.
Handling er blevet belønnet
At erhvervsstrategien landede med de fokusområder, den gjorde, gav i stor udstrækning sig selv. For Dragør er og har altid været centreret om havnen, naturen, tradition for fødevareproduktion og mindre iværksættervirksomheder frem for tung industri og gigantvirksomheder. Men der, hvor erhvervsstrategien er kommet længst udover scenekanten, er mere tilfældigt.
»Gode idéer er der masser af, men det er handlinger, der belønnes. Det er sådan, det har fungeret. Det gælder for eksempel i forhold til lokale fødevarer og gastronomi. Det spor har fyldt meget fra start af. Men det er også fordi, der er mange aktører og drivkræfter som Neel (Seerup, red.) bag. Så her er vi allerede i gang med at skabe opbakning til en ny landbrugsuddannelse. Høstfestivalen er der fuldt blus på. Og vi har fået nye samarbejder med restauranterne op at stå,« forklarer Lene Espersen.
Jens Christian Petersen er helt enig. Handling er vigtigere end ord. Også fra kommunens side.
»Vi er startet i det små og kommet med ønsker, der er realistiske for kommunen at bakke op om. Og så har vi selv lagt rigtig mange frivillige kræfter i, fordi vi gerne vil tage ansvar. For mit vedkommende især i forhold til værftet. Omvendt forventer vi så også, at når vi kommer med noget, så skal kommunen være åben og villig til at samarbejde. Det er dog også det, vi har oplevet ind til nu,« fortæller han.
Kræver modige politiske valg
Jens Christian Petersen peger blandt andet på, at hurtighed i sagsbehandling og kommunale initiativer, der understøtter erhvervslivets retning, er afgørende for, at erhvervsstrategien for alvor skal få vinger.
»Vores lokale fødevareproducenter og restauratører har øget samarbejdet og sat en masse initiativer i gang i forhold til både uddannelse, produktion og arrangementer. Men kommunen kan for eksempel spille en vigtig rolle ved at sørge for, at børnene kommer i køkkenet så tidligt som muligt. I institutionerne og på skolerne. Jeg tror på, vi på den måde over tid kan få ændret holdningen til måltidet og det, vi propper i munden,« siger Jens Christian Petersen.
For det er både små og store ting, kommunen kan og skal spille en rolle i, mener han. Som at få trykt flot materiale om de lokale aktører inden for gastronomi og fødevareproduktion, som kan tiltrække nye samarbejdspartnere og investorer, hvilket allerede er blevet gjort. Og at sørge for én enkel indgang til kommunen, når erhvervsdrivende og iværksættere har brug for rådgivning eller hjælp til ansøgninger eller viden om gældende rammer og regler.
Lene Espersen peger også på, at der på sigt skal træffes modige politiske valg.
»Hvis vi får brug for en minivan, der kan styrke vores mobilitet og logistik. Hvis vi vil lave et langbord hele vejen ned ad Kongevejen til en kokkekonkurrence. Eller hvis vi skal få det område, hvor der nu er p-pladser, i spil til havneudviklingen. Så kræver det politisk vilje og helt sikkert også tid og nogle kompromiser,« konstaterer Lene Espersen.
Spis lokalt – oplev lokalt
Neel Seerup forklarer, at der dog også er meget, man som borger kan gøre for at bakke op om, at den nye erhvervsstrategi skal lykkes. Så Dragør kan komme til at summe endnu mere af liv, samtidig med at man holder fast i historien og traditionerne.
»Det er jo egentlig ret enkelt. Spis lokalt. Hvis I køber varerne, producerer, leverer og tilbereder vi dem. Og gå ned i byen, ned på havnen og oplev alt det, der bliver tilbudt. Så har vi lyst til at arrangere endnu mere. Det er den bedste måde at sikre, at vi kan udvikle os,« siger hun.
HAVNEN
Jens Christian Petersen, som står i spidsen for Værftets Venner, giver en kort status på, hvad der er sket, og hvad der skal ske på Dragør Havn med det gamle værft som omdrejningspunkt.
Dragør Havn er et fantastisk, men også et komplekst område. Med sejlere, turister, borgere og lokale erhvervsdrivende, der skal sameksistere. Hvor der er hensyn til alt fra kystsikring til sikkerhed at tænke på. Og hvor balancen mellem tradition og udvikling befinder sig på en knivsæg.
Det fortæller Jens Christian Petersen, der er direktør i konsulentvirksomheden Rezbekt, men bruger rigtig mange frivillige timer og kræfter sammen med Værftets Venner. De har nemlig fået kommunal brugstilladelse til det gamle værft og møder politisk velvillighed til at udvikle aktiviteterne på havnen og generelt bruge havnearealerne mere.
»Vi har brug for at skabe en mere glidende overgang mellem byen og havnen. At bløde asfalt og hårde bænke op med noget mere organisk, der appellerer til, at man benytter havnen mere. Og vi har brug for mere liv på havnen, også om vinteren. Så vi er startet i det små. Med åbent værft hver dag, invitationer til de erhvervsdrivende på Kongevejen om at benytte os. I november bygger vi borde og bænke af paller, som kan stå på havnen. Og så kommer der til at ske forskellige ting i december, hvor vi koordinerer med julemarkedet,« forklarer Jens Christian Petersen.
Brug for flere kræfter
Hvor Værftets Venner foreløbigt er drevet af få frivillige, bliver der på længere sigt brug for både flere penge og flere folk, hvis værftsprojektet skal være bæredygtigt.
»Her skal gøres plads til flere små erhverv. Og der skal arbejdes med det fysiske udtryk på værftet, havnepladsen og overgangen fra by til havn. Her kommer politikerne på prøve. For det kommer til at kræve nogle beslutninger, der måske ikke er populære blandt vælgerne i nuet, men som er nødvendige på lang sigt. Det handler både om p-pladser og Skurbyen,« lyder det fra Jens Christian Petersen, der ikke lægger skjul på, at han håber, politikerne viser mod til at træffe de rigtige beslutninger.
Ind til videre arbejder værftet dog med de muligheder og omgivelser, de har. Blandt andet satser de på at få flere midtuge-aktiviteter på havnen. Og de har nedsat en brætspilsgruppe, en eventgruppe og en musikgruppe.
Flere har fået færten
»Vi bruger løbeseddel-princippet. Så når vi har et konkret arrangement, eller vi bare vil tale med de omkringliggende butikker og fortælle dem, at de kan bruge værftet, går vi fysisk rundt til dem. Vi kan allerede mærke, at butikkerne har fået færten af os og kan se, at de kan bruge lokalerne som en forlængelse af dem selv,« siger Jens Christian Petersen.
Faktisk kan alle få lov til at bruge værftet lige nu. Til alt fra podcastproduktion, events, modeopvisninger, bingoaftener og øvelokale. Blot det ikke er kommercielt. På lidt længere – men ikke alt for lang – sigt er der planer om, at man også kan drive erhverv direkte fra værftet. Som en café og bager. Men det kræver andre tilladelser, end man har pt. Så også her kommer politikernes velvilje til at blive testet. Men Jens Christian Petersen tror på det.
»Jeg synes, vi på ret kort tid har fået vist, at meget kan lade sig gøre. Og at alle, der vil, kan være med i udviklingen. Det skal være slut med, at folk siger, at der aldrig sker noget i Dragør. For jo, der gør!« slutter han.
LOKALE FØDEVARER OG GASTRONOMI
Neel Seerup, tovholder i netværket for lokale fødevarer og gastronomi i Dragør forklarer her, hvad der er sket på området ind til nu – og hvad hun drømmer om, der skal ske.
Neel Seerups navn kommer op, hver gang, der er nogen, der taler om lokale fødevarer og gastronomi i Dragør. Hun er vokset op herude. Hendes bedsteforældre var gartnere, hendes forældre er det stadig, og selv har hun drevet Seerupgaard sammen med sin mand siden 2014. Men selvom hun har travlt med at dyrke 140–150 sorter grøntsager og krydderurter, drive Økoskabet, samarbejde med og levere til Michelin-restauranter som Noma og Alouette, uddanne gartnerelever og meget andet, bruger hun gerne og ofte tid på at få Dragørs erhvervsstrategi ud og leve. Men hvorfor?
»Jeg er vokset op i det, og kærligheden til dyrkningen har været en del af mit liv altid. Og så synes jeg, det er vigtigt og nødvendigt, at vi har det her fokus. Vi har familier herude, der har dyrket jorden i flere hundrede år, men mange gårde og gartnerier står over for et generationsskifte. Det er vigtigt, vi får bragt traditioner og viden videre,« forklarer Neel Seerup om baggrunden for sit store engagement.
Hun synes også, det giver mening på alle parametre at være med til at sørge for, at vi dyrker og spiser mere lokalt.
»Vi kan påvirke så mange ting med de frø, vi putter i jorden. Vi kan gøre noget for miljøet og vores sundhed, det påvirker vores omgivelser, og vi styrker vores forsyningssikkerhed ved selv at dyrke mere,« understreger hun.
Frilandsgartnere skal genoplives
Derfor arbejder hun sammen med resten af ildsjælene i Dragørs erhvervsnetværk på en række konkrete tiltag. Blandt andet er der en helt grundlæggende indsats i at få boostet og fornyet gartneruddannelsen, hvor hun mener, Dragør Kommune kan spille en vigtig rolle.
»Der har ikke været en frilandsgartneruddannelse i mange år. Det er kun væksthusgartnere, som er blevet uddannet. Men nu samarbejder vi med blandt andet gartneruddannelsen på Vilvorde (en del af Roskilde Tekniske Skole, red.) om at få gang i frilandsdyrkningen igen,« siger Neel Seerup.
Seerupgaard har både gartnerelever og derudover grønne madhåndværkere og kokke-elever i praktik fra tid til anden. Men hvis de for alvor skal styrke området, kræver det også, at Dragør kan tilbyde elever og praktikanter et sted at bo under uddannelsen.
»Vi har sammen med blandt andet Jens Christian fra erhvervsnetværket foreslået, at der skal findes en eller flere gode lokationer, hvor der kan skabes nogle boliger, hvor gartnerelever, kokkeelever eller iværksættere inden for lokale fødevarer og gastronomi kan bo. For der er stor interesse fra dygtige unge mennesker - både danske og udenlandske gartnere og kokke - for at komme til Dragør og lære. De skal bare finde et sted at bo, der kan betales, for at de kan komme igang,« siger hun.
Flere skal blive her
Neel Seerup er i øvrigt sikker på, at hvis både gartner- og kokkeelever under deres elevtid kan bo i Dragør og få relationer, er der større chance for, at de etablerer sig her, når de er færdiguddannede. Og der kan komme rigtig meget nytænkning ud af at få flere unge i gang herude. For de kommer med nye idéer og liv til visioner og madoplevelser, som kan gavne både Dragørs borgere og tiltrække flere turister.
Selv har Neel Seerup kokkeelever fra Alouette til at arbejde i marken flere dage om ugen i perioder, fordi det giver gastronomisk mening og inspiration på en helt ny måde, når kokkeleverne har afgrøderne i hånden og mærker, hvad de kræver, og hvad de kan.
Derudover tilbyder Seerupgaard de unge gartnere at dyrke nogle af deres grøntsager, så de kan øve sig, skalere op og på den måde blive klar til at få deres egen jord.
Og i den mindre ende af skalaen mener Neel Seerup også, det er supervigtigt, at hun altid har Dragørs femteklasser på besøg ude i marken og i øvrigt tilbyder smagsture blandt afgrøderne til byens borgere under blandt andet høstfesten.
»Hvis vi skal ændre vores vaner, skal vi se, dufte, smage og mærke, hvad det er, de lokale fødevarer kan,« lyder det fra Neel Seerup.
Et koncept, andre kan kopiere
Samarbejdet med de andre gartnerier og landbrug i Dragør om alle opgaverne, er dog helt enormt vigtigt, mener hun.
»Hvis vi har hvert vores specialområde og kan levere forskellige ting, kan vi både uddanne flere gartnere og kokke, køre fælles logistik til restauranter og samtidig få endnu flere til at købe lokalt,« siger Neel Seerup.
Hun oplever, at netværket for lokale fødevarer og gastronomi allerede har hjulpet på den front. For selv om gartnerierne ligger tæt, har de ikke nødvendigvis haft meget kendskab til hinanden. Det har de fået nu, og derfor mener hun, det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvor meget de kan udvikle sig sammen.
»Jeg drømmer om, at vi i Dragør kan opbygge en model, man kan kopiere i andre kommuner. Med et fast flow for gartner- og kokkeuddannelse, produktion af fødevarer, samarbejde med restauranter og styrkelse af det private forbrug og glæde ved lokalt producerede fødevarer,« siger hun.
Artikelserie: Hvad betyder det at handle lokalt?
Hvordan står erhvervslivet og handelslivet bedst sammen? Hvad kan få flere Dragør-forbrugere til at handle lokalt? Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for den blomstrende udvikling?
Det har Dragør Nyt sat fokus på i en længere artikelserie. Vi fortsætter med at holde fokus på, hvordan borgere, virksomheder og politikere kan sikre endnu mere liv og udvikling i Dragør med respekt for historie og traditioner.
Har du et perspektiv, som du synes, vi glemmer? Så skriv til redaktion@dragoer-nyt.dk
