Nordstrandsforeningen har i Dragør Nyt uge 37 lanceret en ny løsning med et kystnært indre, lavt dige foran Nordstranden.
På baggrund af en privat bestilt rapport fra arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard mener man i modsætning til tidligere eksperter, at den fremtidige digehøjde kan nedsættes fra 2,7 meter til kun 2,0 meter. Forslaget forudsætter, at kommunalbestyrelsen beslutter en løsning med et indre dige – ikke bare for Nordstranden men også for resten af kommunens kyststrækning.
Et indre dige er imidlertid en forkert løsning. Kommunen bør vælge en ydre løsning med et fremskudt dige for hele strækningen fra Nordstranden til og med Søvang.
For det første vil et sådant dige være fremtidssikret, fordi det lettere kan udbygges i højden, efterhånden som havet stiger. For det andet vil et ydre dige skåne den gamle by og havn som national kulturarv, mens et indre dige vil gribe voldsommere ind i den historiske havn og de nære omgivelser end et ydre.
Et lavt indre dige ved Nordstranden indebærer på sigt risiko for oversvømmelse, som breder sig til den gamle bydel og øvrige by. Nordstrandsforeningens forslag kan måske beskytte på kort sigt, men det tager ikke højde for kraftig havvandsstigning på længere sigt.
Et andet argument for en ydre løsning er, at et fremskudt dige på langt sigt vil være langt mindre dominerende visuelt end et dige med en høj jordvold umiddelbart foran bebyggelsen. Hvis det handler om udsigt, vil det på længere sigt være bedre for villaejere i første række både på Nordstranden og på Sydstranden med en vis afstand til et stadigt højere dige end et dige helt tæt på.
Forslaget om et indre dige vil være indgribende i den gamle havn og svække kulturmiljøet som helhed. Et indre dige, der skal beskytte havnen mod både stormflod og havstigning, vil kræve større og højere anlæg samt skabe barriere og opdeling af havnen. Et ydre dige vil alene kræve sikring af inderhavnen mod havstigning. Og den beskyttelse bør udformes, så der tages vidtgående hensyn til de historiske bygninger og moler.
En ydre løsning vil være dyrere end en indre, men betydeligt mere fremtidssikret. Den ydre løsning vil gribe ind i det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000, havområdet mellem Dragør Havn og Søvang. Sidstnævnte område ved Søvang kræver dog dispensation fra Natura 2000 ved både den indre og ydre løsning. I begge tilfælde skal der ske forhandling med staten, som skal afveje nationale interesser i henholdsvis kystbeskyttelse og naturbevaring mod hinanden. En problemstilling, som i øvrigt gør sig gældende i mange sårbare naturområder i landet, hvor der samtidig er risiko for oversvømmelse.
Det er muligt at vælge en indre løsning, fordi den er billigere end en ydre. Men det stemmer ikke overens mod formålet om effektivt at kystsikre mod katastrofal oversvømmelse – at give størst mulig tryghed for mennesker og ejendomme nu og i fremtiden. Derfor bør vi vælge en løsning, som er holdbar ikke bare for os selv, men som også løbende kan tilpasses og udbygges.
Ønsker vi virkelig en by, hvor vi og vore efterkommere skal leve bag en stadig højere jordvold klos op af byfronten?
Med venlig hilsen
Axel Bendtsen m.fl.